|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 10:20:41 GMT -5
Der var næsten tomt i parken i dag. det var nok heller ikke det mest optimale vejr at være ude, da det var sent på eftermiddagen og himlen var overskyet og en smule vind blæste gennem træerne og fik bladende til at bevæge sig, hvilket var næsten den eneste lyd der hørtes. Som en af de få der havde bevæget sig ud stod Valentino lænet op af en af træerne i skyggen fra trætoppen ovenover. Han lignede ikke umiddelbart en type man ville beskylde for at være tyv ved første øjenkast, selvom det var tydeligt på ham at han ikke var en af de rigere indbyggere, men bestemt heller ikke hørte til de fattigste
|
|
|
Post by Astarte Sabrina Mooney on Aug 17, 2009 10:30:56 GMT -5
Ast havde igen blevet nød til at komme ud af gården, hun kunne virkelig nogen gange blive sindsyg over alle de tjerne og alle dem som rendte rundt der hjemme, men hun viste også at hvis hun ikke havde dem så ville det stå slemt til, hun kunne ikke noget specielt i et hus, hun havde altid haft nogen til at hjælpe sig, så det var jo en god ting, så de skulle jo blive. Hun gik lidt rundt og kiggede sig omkring og kunne ikek helt lade være med at smile, hun håbede lidt på at rende ind i Felix
|
|
|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 10:35:59 GMT -5
han så sig roligt lidt omkring. Han regnede ikke med at der mange rige mennesker rundt herude lige nu, da de nok mest holdt sig til det lidt bedre vejr, og blev hjemme hos deres tjenere som kunne klare alt for dem. Han havde aldrig forstået meninegn med at have tjenere. Bare rende rundt helt hjælpeløs og ikke kunne finde ud af noget selv, fordi man altid har haft en tjener til at klare alt for sig. Det var ynkeligt efter hans mening. Det var ikke et liv der ville væer værd at leve efter hans mening. han kunne ikke forestille sig at leve sådant et liv, han ville da komme til at kede sig ihjel. han var nu godt tilfreds med det liv han allerede havde, selvom mange nok ikke ville kunne forstå det
|
|
|
Post by Astarte Sabrina Mooney on Aug 17, 2009 11:38:45 GMT -5
Ast gik lidt i sin egen lille verden, med et halvt tilfreds smil over sine læber, det havde hun faktisk haft siden sit møde med Felix, hun kunne ikke helt forstå hvorfor, men havde valgt ikke at tænke så meget over det, for så viste hun at hun ville blive sindsyg. Hun gik hen til en bænk som ikke stod så langt fra det træ som valentino sad ved, men hun lagde over hovedet ikke mærke til noget som helt, hun var lidt i sin egen verden
|
|
|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 11:47:59 GMT -5
han bemærkede en ung kvinde der satte sig på en bænk ikke langt fra ham, men ignorerede hende. Hun lignede godt nok ikke ligefrem en af de rige typer, men han var dog stadig ikke sikker på om hun var værd at bruge tiden på. Desuden kunne han ikke se nogen grund til ikke at ignorere hende. Han kendte hend eikke og havde ikke engang nogen ide om hvem hun var.. Måske varr han ikke selv meget bedre end nogen andre, men stadig gad han ikke spilde sin tid på alle mulige tilfældige typer hvis der ikke var noget ved dem, da de så hurtigt kunne gå hen og blive kedleige, og så kunne det være ligemeget alligevel
|
|
|
Post by Astarte Sabrina Mooney on Aug 17, 2009 12:25:11 GMT -5
Ast sad i lidt tid og kiggede ud i luften og prøvede at lade være med at tænke på noget, dog blev det kedeligt i længden og hun kunne ikke klare at sidde stille det samme sted i længere tid, så hun rejste sig og begyndte roligt at gå hjem af, eller hvert fald begyndte hun at gå ind mod byen igen, for hun gad da ikke hjem, hun ville da heller lige ind i byen og se hvad der skete der inde, for det kunne jo godt være der skete et eller andet der inde. Hun gik ikke videre langsom, for hun gad da ikke blive i pakken længere når der ikke skete noget. Hun var næsten ude af parken da hun kort stoppede og kiggede op på himmlen, inden hun med et smil gik videre mod byen
|
|
|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 12:34:54 GMT -5
Han så sig kort om med et svag opgivende suk, hvorefter han rettede sig op og rystede stille på hovedet. Her var alt for kedeligt, det var ikke til at være her længere. Han gik mod udgangen for at komme videre, så kunne det være han kunne finde noget mere interessant andre steder. Da han var omkring udgangen bemærkede han igen kvinden fra før, der havde siddet på bænken og nu var på vej ud af parken, sikkert for at gå hjem eller ned i byen et sted
|
|
|
Post by Astarte Sabrina Mooney on Aug 17, 2009 12:40:59 GMT -5
Ast gik nu lidt mere roligt, hun havde jo faktisk ikke helt travlt, selvom hun bare gerne ville have der skete noget meget snart, ellers var hun sikker på at hun ville blive sindsyg, for der var ikke rigtig sket noget siden hun havde mødt Felix, der havde der bare været stille over det hele hvilket hun bare ikke kunne klare
|
|
|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 12:46:50 GMT -5
Han bemærked eat hun nu gik ldit langsommere og lidt mere roligt end før. Der gik ikke længe før han næsten havde indhentet hende og var nu kun lidt over 1-2 meter fra hende. Måske han alligevel skulle give hende en chance alligevel? Det kunne jo være hun viste sig ikke at være så kedelig som hun havde virket i det øjeblik da han så hende i parken. Han vidste at man ikke skulle dømme folk for meget på forhånd, da sådanne ting nemt kunne vise sig at være forkerte. Det var en af de ting han havde lært her i livet, og det var en meget nyttig ting at vide mange gange
|
|
|
Post by Astarte Sabrina Mooney on Aug 17, 2009 12:54:58 GMT -5
hun havde godt hørt at der gik nogen bagved, for græsset under ham gav sig, hvilket fik hende til at smile lidt mere, så kunne det alligevel være at der kunne ske lidt sjov i aften, for det med ikke at lave noget over hovedet, det var ikke hendes stærkeste side, og den bedste måde at lave noget på det var jo altid sammen med en fyr eller en mand om man ville
|
|
|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 13:00:38 GMT -5
Han var ikke sikker på om hun havde hørt ham, havde hun sikkert men man kunne jo aldrig vide, men han tænkte nu ikke videre over det, men fortsatte bare roligt bag hende, med kun få meters afstand
|
|
|
Post by Astarte Sabrina Mooney on Aug 17, 2009 13:05:31 GMT -5
Hun stoppede lige pludselig op så han med sikkerhed ville gå ind i hende hvis han ikke holde øjne med hvor han gik, og der var jo faktisk ikke så tit folk gjorde det, men man viste jo aldrig. Hun kunne stadig ikke helt lade være med at smile, for hun havde det altid sjovt med at drille og tirre folk, hvilken måde det var at tirre dem på var så lige det
|
|
|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 13:28:25 GMT -5
Han så hun stoppede men nåede ikke selv at stoppe før han gik ind i hende. Han var ikke sikker, men havde en mistanke om at hun havde gjort det med vilje, da hun næsten ikke kunne have undgået at høre ham nu, og hun burde derfor vide at han ville gå ind i hende hvis ikke han havde stoppet utroligt hurtigt, hvilket hn selvfølgelig ikke gjorde
|
|
|
Post by Astarte Sabrina Mooney on Aug 17, 2009 14:26:36 GMT -5
hun vente sig roligt om og sendte ham et lille smil, som trak op i den ene siden "Sådan kan man også hilse" sagde hun med et drillende grin, hvilket gjorde det tydeligt at hun havde gjort det med vilje, for hun kunne jo godt gøre sådan for at komme i kontakt med ham, hvilket hun tit gjorde, altså ikke sådan, men noget mærkeligt
|
|
|
Post by Valentino on Aug 17, 2009 15:22:42 GMT -5
"Tja.. det er måske ikke den mest brugte metode, men det virker da" sagde han roligt og smilede skævt til hende "Og så bliver man da ihvertfald ikke overset" han havde endt med at få ret, selvom det nok ikke var hans første tanke. Hun var benbart ikke så kedelig som hun ved første blik havde virket. Det her kunne måske gå hen og blive interessant.. Og uanset hvad havde han ikke ligefrem noget bedre at lave lige nu
|
|