Genvej

[Amy]

Amy gik stille og roligt gennem parken en sen nat. Hun havde en sort, stram kjole på og et sort tørklæde foran hendes ansigt, så kun hendes øjne var fremme. Som smykke havde hun en kæde, hængende ned foran hendes pande. Amy var på vej hjem til husvognen, efter en lang dag. Hun havde fået lov til at være på kroen den aften og var derfor på vej hjem. Parken var den hurtigste vej og måske var Amy blevet lettere beruset, da hun havde bildt tjeneren ind at hun måske var lidt ældre end hun var

[Valentino]

Valentino havde gået rundt ude det meste af dagen og set sig lidt omkring, og kigget efter noget at stjæle. Det havde så endt med at han havde taget et par ting fra et par af boderne rundt omkring, og derefter flygtet fra et par vagter der åbenbart havde genkendt ham. Men det havde han sådan set ikke noget imod. En lille fin flugt var jo altid meget sjov. Han kunne godt lide at først smide vagterne af sig og så fra sit skjul betrgate dem som de løber rundt i blinde og leder efter ham. Et ynkeligt syn. Og så havde han sneget sig ind i et hus, mens ejerne sad i rumemt ved siden af og stjålet det meste af kvinden's, som åbenbart var ret rig, smykkesamling, og derefter sneget sig ud direkte gennem fordøren. Og nu gik han gennem parken, på vej hjem, eller videre til noget andet han kunne stjæle, eller et eller andet spændende, alt efter hvad han kunne finde

[Amy]

Amy havde intet andet på sig, end et par små penge hun havde taget fra nogle af de meget berusede gæster. Dog havde hun brugt dem hun havde taget på drikkelse og valgte ikke at tage noget så snart at hun mærkede alkoholen. Det ville være for risikabelt. Hun så stille en mand komme gående imod hende og hun satte stille tempoet ned. Havde han set hende? Og hvis han havde skulle hun så bare gå forbi ham og lade som ingen ting, stoppe op og hilse på ham, eller løbe hendes vej? Hun var usikker på hvad hun skulle og kunne gøre. Hun skulle den vej og hun ville komme for sent hjem, hvis hun skulle gå hele vejen tilbage og så uden om igen.

[Valentino]

han fortsatte roligt sin gang, med rolige faste skridt. han bemærkede ikke rigtigt noget lige med det samme, men fik så øje på en anden lidt længere fremme. Hun var klædt i sort, og det var ikke meget af hende der var synligt. Han genkendte hende ikke lige umiddelbart, men der var jo mange indbyggere i byen, og han kendte langt fra alle sammen jo. og de betød egentlig heller ikke rigtigt noget for ham. Det var der ingen der gjorde. Hun så ret ung ud, selvom det ikke var så nemt at bedømme da det vaar mørkt, og hun var ret godt dækket til, og desuden var hun jo også lidt væk

[Amy]

Amy forsatte blot med at gå, dog holdte hun hele tiden blikket på ham. På en måde var hun glad for at hun var sådan dækket, da der var mange der ikke brød sig om gadegøglere. Og sikkert også mange hun havde stjålet fra, som ville kunne genkende hende. Hun følte sig sikker inden under tørklædet, hvilket hjalp meget.

[Valentino]

Han fulgte hende roligt med øjnene, mens han fortsatte med at gå fremad mod hende. Han kunne bare gå videre, forbi hende, hvis hun ikke gjorde noget der gav ham grund til at stoppe.. Eller han kunne gøre noget andet? Hvad var han ikek sikker på, men han fandt nok på noget, det tænkte han ikke så meget over. Han tog det bare som det kom. han var ikke sikker på hvem elelr hvad hun var, men hun kunne godt ligne en form for tyv eller noget, men man kunne jo aldrig vide. En af de ting tyve levede af var jo trods alt at skjule hvad de var. Ellers var det jo ikke nemt at være tyv hvis alle vidste det

[Amy]

Amy smilte let under tørklædet. Han så rimlig vigtig ud i hans holdning? Hun havde dog ingen andelse om hvem han var. Men måske at han havde penge? Skulle hun tage chancen? " Godaften Hr. " Sagde hun venligt og hun stoppede roligt op, stadig med blikket på ham.

[Valentino]

Han fortsatte, til han ikke stod mere end lidt over 1-2 meter fra hende, og stopepde så op "Godaften.." han så kort, vurderende på hende. Hun virkede ikke ligefrem rig, men tanken hvilede stadig i baghovedet på ham, at hun stadig godt kunne minde om en form for tyv, eller noget lignende det. Selvom han stadig ikke var sikker, og faktisk også ligeglad. uanset hvad ivlle hun ikke være i stadn til at stjæle fra ham, alle der havde prøvet indtil videre havde han snuppet, og en del af dem endte død, eller med at ønske de havde været det.

[Amy]

" Hvad laver De så herude helt alene, sådan en sen nat? " Spurgte hun, stadig med det lumske smil bag tørklædet. Hun blev dog blot stående, da hun ikke ville være alt for nærgående for hurtigt. Det skræmte som regl bare folk væk, hvis man ikke var et lille barn. Børn var meget nemmere, da man havde svært ved at straffe børn med andet end slag. Man kunne ikke slå et lille barn ihjel, bare fordi at den stjal fra en. Men man kunne sagtens gøre noget meget værre med de unge.

[Valentino]

"Lige nu er jeg på vej gennem parken, som du vel kan se, og på vej hjem.. Eller hvor jeg ellers finder noget at lave.." sagde han bare. Hun behøvede selvfølgelig ikke at få at vide hvad han havde brugt hele dagen og aftenen på, og den del af natten de allerede var nået til. På en eller andne måde blev han mere og mere overbevist om at hun måtte være en tyv.

[Amy]

" Travlt? Eller vil du måske blive lidt og snakke med mig? " Spurgte hun venligt og lettere flitende, dog uden at det var helt åbenlyst. Hun så venligt på ham, med skinnende øjne, mens at hun blot blev stående. Hun ville først lade ham komme til hende.

[Valentino]

"Travlt? Overhoved ikke.. Faktisk går jeg bare og kigger efter noget at spilde tiden på.. så hvorfor ikke?" hans stemme var rolig, ligesom han var. Hun ville umuligt kunne gør eham noget, og desuden havde han også et par knive skjult under sit tøj, og desuden var han også en del større, og forståeligt nok og stærkere end hende. Og hvis hun ville prøve at stjæle fra ham, skulel han nok opdage det

[Amy]

" Jamen dejligt " Smilte Amy. " Må man spørge om dit navn, eller er det hemmeligt? " Det var tydeligt at Amy på ingen måde var fysisk stærk, men hun havde en let og smidig krop. Hun gik stille et skridt tættere på ham, for blot at se hans reaktion.

[Valentino]

han reagerede ikke ret meget på at hun trådte tættere på. Han blev blot stårend,e og så fortsat på hende. "Valentino" sagde han roligt, stadig uden at flytte blikket fra hende. han vidste ikke om hun kendte ham, men sikkert ikke, så reagerede folk normalt på det, på en eller anden måde. der var dog en del som kendte ham, eller i det mindste hans navn, selvom det jo selvføleglig ikke var alle. Specielt tyve og andre lovløse og kriminelle kendte ham, da de alle sammen betalte en del af det de stjal til ham. Stort set alle ihvertfald, der var selvfølgelig nok nogen der snød ham, selvm han i mange tilfælde opdagede det

[Amy]

" hyggeligt at møde dem Valentino " Smilte Amy venligt. Hun havde sikkert hørt hendes forældre snakke om ham, men hun var ikke sikker. Hendes forældre holdte altid en del hemmeligt for hende og hendes bror, med hensyn til tyve og sigøjner verden. Hun gik roligt lidt tættere på ham og ragte en hånd imod ham. " Mit navn er Taia, Taia Nightsilver " Smilte hun roligt. Hun gav aldrig hendes rigtige navn til andre, end dem hendes forældre havde godkendt.